Danfoss transformerer markedet

Pravda står bag konceptet for lanceringen af Danfoss Power Solutions’ modulære motorprogram Orbital X. Et koncept, der har sat nye standarder i Danfoss-organisationen takket være en velsmurt vekselvirkning mellem storytelling og produktfordele.

Kunde
Danfoss Power Solutions

 

Service
Branding og salg

Udførelssår
2017

 


Resultater

Stærkere markedspositionering og øget intern stolthed hos Danfoss Power Solutions.

LÆS MERE OM ORBITAL X

Robotten puster nyt liv i en konservativ branche

Danfoss Power Solutions stod på dørtærsklen til lanceringen af Orbital X med en velkendt udfordring: Hvordan bryder man gennem lydmuren og får kunder verden over til at vise interesse for sit produkt?

Pravda erkendte, at det var tid til at bryde vanetænkning og tænke stort. Ekstra stort. I tæt samarbejde med teamet hos Danfoss Power Solutions skabte vi derfor en transformerende robot, der personificerer hvordan Orbital X som modulært motorprogram passer ind i en lang række forskellige køretøjer. Med robotten som hovedrolleindehaver blev Orbital X lanceret til en international messe i Las Vegas og har med den efterfølgende kampagne skabt enorm intern og ekstern opsigt i en branche, hvor marketing normalt rimer på produktark.

Baggrund
Danfoss Power Solutions havde brug for et fængende og salgsunderstøttende kampagneunivers i forbindelse med den globale lancering af virksomhedens nye modulære motorprogram.

Løsning

Med ambitionen om at vinde intern opbakning og ekstern begejstring skabte vi en robot, der levendegør motorprogrammets fleksibilitet og USP’er. Den allerede ikoniske robot – Orbital X – danner konceptuel ramme for alle kampagnematerialer – lige fra en storslået video til salgsunderstøtende materialer.

 

En episk video med intern og ekstern slagkraft

Fakta og gode argumenter er grundpiller i ethvert B2B-køb. Men ligeså vigtige som de mange tal og grundige beregninger er for det endelige køb, ligeså dårlige er de til at vække målgruppernes følelser og få dem til at lytte.

For at vække de vindende salgsargumenter til live udviklede vi derfor en episk video om Orbital X, der lugter mere af Hollywood end produktark. Til målgruppernes store begejstring. Med videoen har Danfoss nemlig skabt stor intern opbakning til produktlanceringen og tiltrukket endnu større opmærksomhed i markedet, hvilket har givet virksomheden det optimale udgangspunkt for at kickstarte salget.

lille_billefelt_orbital_x_711x400.gif

Stor sammenhængs-kraft og større gennemslags-kraft

Den ikoniske robot er ikke kun hovedrolleindehaver i den storslåede video om Orbital X. Nej, den er blevet ansigtet for hele produktlanceringen. Så uanset om målgruppen ser videoen, den overordnede salgspræsentation, messematerialer, annoncer eller noget femte, bliver fortællingen om robotten udfoldet. Det skaber stor genkendelighed på tværs af kontaktpunkter og bygger bro til fortællingen om produktets hårde produktfordele.

På den måde beviser arbejdet med Orbital X, hvordan kreativ og modig kommunikation kan hæve barren og være afgørende for B2B-virksomheders evne til at skabe positiv og vindende opmærksomhed med ambitionen om at styrke salget.   

stort_billedfelt_orbital_x.jpg
e-bog_brandposition_pravda_595.png

Download gratis e-bog

Hent værdifuld e-bog om B2B-branding

Download e-bogen og få praktiske råd til at styrke dit B2B-brands position. 

Hent e-bogen her

Kontakt os

HØR MERE OM ORBITAL X CASEN 

Tag fat i Mette, hvis du vil høre mere om denne Danfoss-case.
Mette Hejl
CEO & Partner

Mette Hejl



mh@pravda.dk
+45 40 43 13 55

Er du klar til at arbejde sammen med os?

LAD OS TALE SAMMEN