<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=104342&amp;fmt=gif">
5 typer video alle B2B-virksomheder skal kende

8. december 2017

5 typer video alle B2B-virksomheder skal kende

Indsigter / Leadgenerering / 5 typer video alle B2B-virksomheder skal..

Video er et hit. Men video er ikke bare video, for der findes nemlig mange forskellige typer video. Spørgsmålet er derfor, hvilke videoer B2B-virksomheder bør anvende for at opnå succes? I dette blogindlæg gennemgår vi, og viser eksempler på, fem videotyper, så du bliver skarpere på, hvilke videoer der kan styrke din B2B-virksomheds brand. 

Brandvideoer

Brandvideoen er ofte den episke virksomhedsfortælling, som enhver CEO drømmer om at præsentere. I brandvideoen kan B2B-virksomheder fortælle om deres værdier, visioner, og reason to be med hjælp fra storslåede klip og en fængende historie.

Resultatet er en fortælling, der på få minutter inviterer seerne ind i jeres univers. Og som giver dem lyst til at blive hængende. 


 

Animationsvideoer 

Animationsvideoer er meget populære, da du med forholdsvis begrænsede ressourcer har mulighed for at skabe et fængende univers, der ikke bliver holdt tilbage af virkelighedens begrænsninger. 

Det animerede univers giver målgrupperne en visuel og emotionel stimulans. Du har altså gode muligheder for at plante et lille frø i modtagernes hukommelse. Så tænk kreativt. Skil dig ud. Og hav gerne lidt glimt i det animerede øje.

Anvendelsesmulighederne er mange, men animationsvideoens kreative udfoldelsesmuligheder og menneskelige appel gør den specielt egnet til at formidle teknisk vanskelige emner på en forståelig måde. 

 

Oplysende how-to-videoer
En stor del af B2B-virksomheders arbejde med marketing og salg handler om at give målgrupperne sikkerhed og tryghed. Til det formål er oplysende videoer – oftest kendt som how-to-videoer – et fantastisk redskab, da de giver dig mulighed for at besvare dine målgruppers spørgsmål og derigennem positionere dig som videnstung aktør i markedet.

Arbejdet med de oplysende videoer er derfor til de B2B-virksomheder, der har ambitioner om at blive anset som thought leaders i branchen, og som ser en værdi i korte videoer fremfor teksttunge manualer. 

 

Produktvideoer  

Så er det tid til den klassiske produktvideo. Det er her, at I kan vise, hvordan jeres produkter og løsninger virker i praksis. Så gør jer klar til at overbevise målgrupperne om, at jeres seneste produkt er det rigtige for dem. 

 

Virksomhedskulturen

Hvor produktvideoen viser B2B-virksomheders værdiskabende features, fokuserer denne type video på virksomhedens kultur. Det er fortællingen om menneskene bag produktet. Om fællesskab og udvikling. For det er tid til at komme tæt på. Ind i det menneskelige maskinrum. Ind til det, der er afgørende for jeres B2B-virksomheds succes.

Videoen om virksomhedskulturen har både stor intern og ekstern effekt. Den styrker virksomhedens sammenhold, fælles forståelse samt målsætning ved at fremhæve lige netop dét, der gør virksomheden til noget særligt. Den skaber stolthed og lysten til at juble: ”Yes, jeg er en del af det her”.  

Den interne stolthed vil med stor sandsynlighed smitte af på eksterne interessenter, herunder jeres målgrupper. For videoen om jeres virksomhedskultur vil skabe positiv opmærksomhed og styrke interessenters relation til jer. Nu kender de jer nemlig bedre. Og husk, selv de mest rationelle mennesker lader følelser og relationer påvirke deres beslutnings- og købsproces. 

 

Hvilken type passer til dig?
Vi har nu gennemgået fem populære videotyper, som skaber stor værdi for B2B-virksomheder. Der findes videoer til næsten alle udfordringer, så der er et stort potentiale i at kaste sig ud i videoens fængende verden. Men for at opnå succes skal du være skarp på, hvad din virksomhed ønsker at opnå med den enkelte video. Så husk, én fortælling per video.

Alt for ofte bliver de forskellige typer blandet sammen i én video, fordi der er så mange gode historier at fortælle. Og det er langt fra hensigtsmæssigt. For det resulterer i et skizofrent budskabsunivers med et imponerende potentiale for at skabe forvirring.

En succesfuld videoindsats kræver derfor en strømlinet strategi, hvor de forskellige historier og budskaber bliver fortalt på den rigtige måde. Det kan du læse mere om i vores B2B-video blogindlæg:

3 grunde til at B2B-virksomheder skal arbejde med video

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Lars Ørhøj



Lars er Pravdas Inbound Manager og har arbejdet intensivt med HubSpot og inbound marketing siden 2014. Lars har som en af de meget få i verdenen alle HubSpot Academy certificeringer.