De vigtigste take-aways fra INBOUND 2017

25. oktober 2017

De vigtigste take-aways fra INBOUND 2017

Indsigter / Leadgenerering / De vigtigste take-aways fra INBOUND 2017

Den offentlige hemmelighed i B2B-branchen står stadig oprejst i 2017: Skal man som virksomhed differentiere sig i et konkurrencepræget B2B-marked, er der brug for faglige og specielt personlige relationer til kunderne for at sikre købsvillighed.

Og det er en hemmelighed, nogen har ladet sive til HubSpot.

For under HubSpots årlige inbound-konference i Boston var det helt store, og mest interessante, samtaleemne hverken automation, content eller SEO – men hvordan inbound marketing kan skabe og underbygge personlige relationer. Endda ved brug af kunstig intelligens.

Kunstig intelligens gør indtog i marketingafdelingen

Ifølge HubSpot er kunstig intelligens marketings nyeste værktøj til vejen mod stærkere (pseudo)personlige relationer – og manifestationen af de relationer er chatbots.

Chatbots kan programmeres til at give mere realistiske, nærværende og vedkommende information om din virksomhed – og står som en mere tilgængelig erstatning til personaliserede automatiserede mailflows.

Denne form for kommunikation kan ske via kendte kanaler som f.eks. en chat pop-up på jeres B2B hjemmeside, men det afgørende nye er, at de også kan integreres med mange af de messaging-platforme, som vi alle benytter i vores dagligdag. Du bevæger din kommunikation ind på de kanaler, som brugeren anvender allermest på daglig basis. Her er især Facebook Messenger i spil. HubSpot har i deres egne interne tests set en 6 gange bedre leadkonvertering via robot-dialogen end via de normale mailflows.

Chatbots er stadig i et ret tidligt udviklingsstadie, hvor automatiseringen især sker på baggrund af en “databank” af svar, hvilket i sig selv kan give en overraskende livagtig dialog. Men chatbots er også potentielle hubs for brandværdier, forretnings- og produktinformation – og al den information, du ønsker at give videre til eksisterende og potentielle kunder – 24 timer i døgnet.

Så glæd dig. Ud over kommunikationsstrategier så kommer vi meget snart til at have en dialog om konversationsstrategier.

HubSpot er selv gået aktivt ind i chatbot-æraen med to tiltag:

  1. HubSpot åbnede sidste år op for deres egen chatbot “GrowthBot”, som man kan stille alle mulige spørgsmål inden for marketing og salg. Hvis du ikke har prøvet den, så brug 10 minutter her på at få en fornemmelsen af muligheden. Tænk samtidig på, hvordan denne kommunikationsmulighed kan være interessant i jeres markedskommunikation.
  2. HubSpot har netop opkøbt en af de førende leverandører af chatbot-teknologi (Motion.ai), og vil om kort tid introducere den nye dialogmulighed direkte i HubSpot-platformen.

growthbot_in_slack.jpg

Her ser du GrowthBot installeret i Slack applikationen. 

 

LÆR MERE OM BRUGEN AF CHATBOTS I B2B? BOOK DIT 15 MINUTTER ONLINE-MØDE HER

Video bliver – SEO forandres

INBOUND 17-konferencen bød også på kendte temaer. HubSpot har længe prædiket vigtigheden af video som marketing tool – og den prædiken fortsætter. Vores brug af tablets og smartphones gør os stadig mere tilgængelige over for videomediet, og video er stadig, hvis de bliver lavet ordentligt, foretrukket frem for læsestof. De har allerede i dag stor brand- og forretningsværdi, og alt tyder på, at det fortsætter.

Optimerede søgeord og søgetermer har længe været synonym med høj Google-ranking, men god SEO handler i dag mere om topic clusters, pillar pages og relaterede blogindlæg. HubSpots Content Strategy-tool gør det nemt at strukturere content i topic clusters.

Content%20Strategy-1%20(1)

Topic clusters består af længere og dybdegående sider med content om et relevant emne, der optager dine kunder (pillar pages) og mindre stykker content, der giver svar på kundespørgsmål (relaterede blogindlæg). Den koncentrerede samling af content om et centralt emne er nu og i fremtiden vejen til en højere Google-ranking. Vi har testet og gennemprøvet metoden over nogle måneder hos både os selv og vores kunder og kan se, at strategien har en tydelig positiv effekt på rankingen i søgemaskinerne.

HubSpot CMS: den moderne CMS platform, som udviklerne også gider at bruge

Lidt upåagtet på selve konferencen (men til stor opmærksomhed på bureaupartnerdagen inden selve konferencen åbnede), så har HubSpot sat ekstra stort fokus på den del af HubSpot-platformen, som kan håndtere driften af B2B virksomhedens hjemmeside. Derfor skiftede den del af produktet også navn fra "HubSpot COS" til det, som det rent faktisk er: "HubSpot CMS". Her er de vigtigste nyheder omkring HubSpot CMS:

SSL som standard - ganske gratis

HubSpot har allerede i dag et stort fokus på sikkerheden for de publicerede hjemmesider. Men nu har de gjort det gratis for alle brugere af HubSpot CMS at installere SSL, så data til og fra din hjemmeside er krypteret. Dette er en god tilføjelse, da browserleverandørerne og søgemaskinerne lægger mere og mere vægt på brugerens oplevelse på dette område, og at man bruger https:// i stedet for http://. HubSpot CMS er ikke bare en hurtig platform, men også en sikker platform.

Indbygget søgefunktion

Det har virkelig været savnet og har været en stor mangel i forhold til B2B-markedet. Men nu får HubSpot en indbygget søgefunktion, som kan søge på hele sitets indhold. Der vil være mulighed for at designe søgeresultatet, så det passer med virksomhedens brand. Vi glæder os til at kunne implementere dette på vores kunders sites.

Integrationer til eCommerce

Inbound og e-handel spiller mere og mere sammen. Mulighederne i samspillet mellem e-handel og inbound marketing synes uendelige. Man kan f.eks. opbygge avancerede workflows, der understøtter køberen i købsprocessen, og som går langt udover de traditionelle mail-flows. Det var derfor meget glædeligt, at HubSpot introducerede en fuld integration til Shopify-platformen, men også en generel e-commerce grænseflade, så man kan integrere med andre e-commerce platforme.

Specielt for udvikleren: IDE

For udvikleren kunne HubSpot godt være lidt svær at håndtere. Selvom templates, css filer osv. var relativt lette at finde frem, så var det ikke et ideelt udvikler-setup sammenlignet med andre avancerede udvikingsplatforme. Dette retter HubSpot nu op på med et "Integrated Development Environment" (IDE), hvor udvikleren har ét interface, hvor man kan ændre i CSS, HubL og HTML samtidig. Måske ikke så vigtigt for marketingafdelingen, men det gør jo ikke noget, at udvikleren også sidder med et smil på læben, når han/hun arbejder.

De bedste indlæg

Inbound-konferencen er altid en eye-opener, og der er mange andre nye tiltag, som vi ikke kan nå at vende her i detaljer. HubSpot er derfor ved at udgive videooptagelser af en lang række af dette års indlæg.

Her er nogle af de sessioner, der allerede ligger live, og som vi vil anbefale, at du investerer lidt tid i som inspiration til dit eget B2B marketingarbejde.

Dig, inbound, SEO og automatisering.

Rand Fishkin: The Invisible Giant That Mucks Up Our Marketing

 


Jen Spencer: Human? Delivering Authentic Experiences In The Age Of Mass Automation
.

 

 

Vigtige emner: Messaging og Topic Clusters

James Gilbert: Why Facebook Messenger is the Most Important New Marketing Channel.


Leslie Ye: Content Strategy: Topic clusters over keywords: it’s the end of SEO (as we know it).

 

 

Hvad er der af nyt på vej i HubSpot-produktet?

Christopher O’Donnell: HubSpot Product Spotlight .

 

Der kommer løbende nye optagelser fra konferencens sessioner her.

VIL DU HAVE EN ÆRLIG VURDERING AF OM INBOUND MARKETING ER NOGET FOR JERES B2B VIRKSOMHED?

BOOK DIN 30. MIN. INBOUND EVALUERING

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GRATIS GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Lars Ørhøj



Lars er Pravdas Inbound Manager og har arbejdet intensivt med HubSpot og inbound marketing siden 2014. Lars har som en af de meget få i verdenen alle HubSpot Academy certificeringer.