Det gode seminar: 3 effektive råd

23. marts 2018

Det gode seminar: 3 effektive råd

Indsigter / Salg, Branding, Leadgenerering / Det gode seminar: 3 effektive råd

Vi har alle sammen prøvet det. Du har fået en invitation til et seminar. Emnet har den forretnings- og branchemæssige tyngde, du kræver. Dagens program virker spiseligt og afstemt med dine forventninger – og, vigtigst af alt, så har du tid i kalenderen.

Beslutningen er nem: Du tager af sted i håbet om at vende tilbage til din virksomhed mere oplyst og indsigtsfuld end før. 

Klip så til det øjeblik, hvor du efter seminaret sidder tilbage med lidt flere spørgsmål end svar. Desværre.

For hvordan lød de vigtigste pointer fra oplægget nu lige? Hvordan præsenterer du dem bedst muligt for resten af din organisation, når du kommer tilbage? Og hvordan implementerer du overhovedet pointerne i din virksomhed?

Det er en frustrerende og oftest ret tilbagevendende situation, du er endt i. Og du er overbevist om, at du kan gøre det bedre.

Til at hjælpe dig på vej mod dit perfekte seminaroplæg, har vi samlet vores bud på 3 effektive råd, der gør dit seminar til en succes.

1. Hold dit budskab enkelt

Det kan være fristende at dele så meget ud af din ekspertviden som muligt, nu hvor du har huset fuld af spændte seminardeltagere. Men for mange tunge og komplicerede budskaber om alt fra forandringsledelse til persondataloven sætter dine seminardeltageres opmærksomhed og hukommelse på en gevaldig prøve. Og det er ærgerligt. Det betyder nemlig, at sandsynligheden for at dine helt centrale pointer ikke finder vej til deltagernes lystavle er alarmerende høj.

Hold derfor dit budskab enkelt – og udfold det i dybden. Sørg for at opsummere de væsentligste pointer undervejs, så du hele tiden fastholder dine deltageres opmærksomhed, og holder både usikkerhed og uopmærksomhed på sikker afstand.

2. Udvis indlevelse og engagement

Et seminaroplæg er sjældent kun en disciplin i at videregive information fra én person til en anden. Det stiller derfor høje krav til oplægsholderens evne til at formidle sine pointer med stor indlevelse. For hvis ikke oplægsholderen udstråler engagement og passion for sit emne, bliver det svært at kræve det af seminardeltagerne.

Indlevelse og engagement kan manifestere sig på et utal af måder, men en god tommelfingerregel er at inddrage seminardeltagerne i dit oplæg. Du bør derfor ikke være bange for bryde med dit manus, bruge eksempler på udfordringer og problemstillinger i deltagernes dagligdag og involvere dem ved at stille spørgsmål undervejs.

Det giver dine seminardeltagere indtrykket af, at du er engageret og hjemme i stoffet samt har en ambition om at hjælpe dem godt videre i deres arbejdsliv.

3. Giv deltagerne noget med hjem

Når et seminar er overstået, skal der altid været et next step, så dine fremragende råd og pointer effektivt kommer med videre til deltagernes virksomheder. Og det skal du hjælpe dem med at realisere.

Det er derfor en god idé at udvikle et handout, en komprimering af dine slides eller en lille video, hvor du opsummerer seminarets key take aways, Det gør det nemt for seminardeltagerne at dele deres erfaringer med kollegaer – og hjælper med at give en klar plan for, hvordan de skal aktivere deres nye viden i hverdagen.

Deltag i vores spændende marketing-seminarer

I løbet af foråret tilbyder vi en lang række spændende (og gratis) B2B-seminarer – og du er naturligvis velkommen. De enkelte seminarer behandler forskellige emner, der er relevante for din B2B-virksomheds evne til at kvalificere arbejdet med henholdsvis branding, leads eller salg.

Så uanset om du ønsker at forbedre jeres leadgenerering med inbound marketing, kvalificere jeres brandposition eller skabe mere strømlinet salg, er vi klar til at hjælpe dig. Og ja, vi vil naturligvis forsøge at leve op til vores 3 effektive råd for at give dig det bedst mulige seminar.     

Du kan læse mere om Pravdas seminarer og tilmelde dig her. 

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Emil Fogh Barslev



Emils kvaliteter med 10-fingersystemet er som en kold cola på en varm sommerdag – de overgår altid forventningerne. Som bureauets tekstkyndige 1. styrmand navigerer Emil stilsikkert gennem junglen af komplekse kommaregler, budskabsbærende brandpositioneringer og troværdige tekster – for en stor del af bureauets kunder.