24. maj 2017

Highlights, hemmeligheder og en enkelt afsløring

Indsigter / Leadgenerering / Highlights, hemmeligheder og en enkelt..

Lars Ørhøj fra Pravda deltog i sidste uge som Agency Partner på HubSpots årlige event for deres større partnere inden for EMEA området. Eventen blev afholdt i Dublin tæt på HubSpots europæiske hovedkvarter. I det følgende giver Lars en opsummering af sine oplevelser. 

Hovedindtrykket fra HubSpot Partner Summit er, at der er fuld damp på alle kedler. Det første indblik i dette får man alene ved at besøge HubSpot i deres europæiske hovedkvarter, som ligger i det nye high-tech-område inde i byen i The Dockland. De er nærmest ikke selv klar over, om de lige nu er 250 eller 300 medarbejdere på stedet - så stærkt går det.

Masser af nyt på vej, men det meste er desværre stadig hemmeligt

HubSpot præsenterede et meget tætpakket program. Vi fik et indblik i mange af de ting, som er på vej inden for HubSpot-platformen. Vi kan desværre ikke fortælle så meget om det endnu, da det meste var for-your-eyes-only, men der er meget at glæde sig til som HubSpot-kunde i de kommende måneder. Og det lyder til, at det meste vil blive præsenteret i perioden frem til september, hvor den næste store INBOUND-konference afholdes i Boston. Der blev vist både udvidelser af platformen og mange nye tiltag og forbedringer inden for både HubSpot Marketing og HubSpot CRM.

Én ting synes dog at gå gennem alle de mange forskellige løsninger: Idéen med HubSpot er at skabe en platform, som understøtter virksomheder i deres vækst. Der er f.eks. stort fokus på at indlejre de sociale medier endnu dybere i marketing-platformen og gøre CRM-systemet endnu mere anvendeligt i større organisationer.

En anden tydelig trend er, at inbound i dag er baseret på så meget mere end "bare" content i forskellige former. De, som HubSpot i dag ser har størst succes med inbound marketing og salg er kunder, som arbejder intensivt med tre områder samtidig: design, udvikling og content. Så selve inbound-verdenen er også under forandring.

partner_summit_2017_inbound.jpg

Nyt for HubSpot CRM brugere på Mac

Jeg fik lov til (trods alt) at løfte sløret for, at de nu arbejder seriøst med at få fjernet en akilleshæl, som har været en del af systemet meget længe: en fornuftig support af sælgere på HubSpot CRM som både bruger Mac og Microsoft Outlook er på vej. Og dem er der faktisk en del af i Danmark. Det er en løsning, som vi har ventet længe på. De lover ingen deadline på dette projekt med Microsoft, men det er på vej.

Meget mere rapportering

HubSpot ser sig selv som platformen, som både er i brug i marketing og i salg. Derfor bruger de mange kræfter på at skabe endnu bedre rapporteringsværktøjer, som går på tværs af de to afdelingers typiske KPI'er. Det at forbinde leads og kunders aktiviteter direkte til disse aktiviteters effekt på tilbudsmængde og omsætning er noget, som HubSpot kigger kraftigt på at forbedre. Vi har længe snakket om vigtigheden af at få salg og marketing til at arbejde tæt sammen, og HubSpot har set vigtigheden af at understøtte dette med god rapportering.

Data og privatlivets fred

Et meget vigtigt emne var den nye persondataforordning (GDPR), som træder i kraft i EU næste år. Det var en utroligt velbesøgt session, som viser vigtigheden af at være klar, når nye regler træder i kraft. Vi kan desværre ikke fortælle så meget om, hvad HubSpot kommer til at gøre rent praktisk, men vi kan dog sige, at de er i fuld gang med at sikre, at de opfylder den nye lovgivning, når den tid kommer. Så den del skal vi ikke bekymre os om som HubSpot-kunder. Regn med, at der kommer mere nyt fra den front til september.

HubSpot investerer (bl.a.) i PandaDoc

Det her er en af grundene til, at jeg lod dette blogindlæg ligge nogle dage, da det først blev officielt d. 23/5-17. Men jeg fik det bekræftet af PandaDoc og HubSpot på Partner Summit, og begge var glade og spændte. Både Microsoft og HubSpot er blandt de nye investorer i PandaDoc, som er en genial platform til at håndtere godkendelse af f.eks. tilbud og kontrakter. Se dem som erstatningen for de PDF'er, der i stor stil stadig sendes via mails i dag. En erstatning, som allerede i dag kan integreres tæt ind i HubSpot platformen.

Jeg synes først og fremmest, at dette viser, at HubSpot nu har størrelsen til at sætte retningen for inbound markedet. At HubSpot-platformen er den samlende hub.

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GRATIS GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Lars Ørhøj



Lars er Pravdas Inbound Manager og har arbejdet med HubSpot og Inbound Marketing siden 2014.