Krystalkuglen: Hvad giver dig B2B-succes i 2018?

12. januar 2018

Krystalkuglen: Hvad giver dig B2B-succes i 2018?

Indsigter / Salg, Branding, Leadgenerering / Krystalkuglen: Hvad giver dig B2B-succes i..

Tanken om at kunne forudsige fremtiden er tillokkende. For hvem vil ikke gerne være ham eller hende, der ved årets udgang kan ranke ryggen og sige: ”hvad sagde jeg?”. Vi vil heller ikke holde os tilbage, så her er vores bud på, hvilke faktorer der kommer til at give dig B2B-succes i 2018.

Men lad os være helt ærlige. Alt for ofte ender de store og semirevolutionerende fremtidsforudsigelser ikke med rank ryg, men derimod med en duknakket bemærkning om, at udviklingen ikke gik helt så stærkt som forventet, så forudsigelsen nok først slår igennem året efter. Eller året efter igen …

Trends har det med at løbe langsomt

Når marketingeksperter spår en stor fremtid for Virtual Reality, Artificial Intelligence og andre banebrydende teknologier, er vi sådan set overhovedet ikke uenige. For de skal nok blive store for langt de fleste B2B-virksomheder, men formentligt ikke i løbet af 2018.

Tempoet på krystalkuglens fremtidsforudsigelser har det nemlig med at blive overhalet af virkeligheden. Overhalet af en dagligdag, hvor de gode ideer og store tanker skal hænge sammen med begrænsede ressourcer.

Dermed ikke sagt, at der er noget galt med ambitiøse drømme om vidtfavnende trends. For de kan agere inspirerende vejviser i jagten på fremtidig succes. Med tryk på fremtidig. Det er derfor vigtigt at pointere, at jagten på fremtiden ikke må få dig til at glemme nutiden. Der skal nemlig også skabes succes i år. Men hvordan?

godt håndværk går aldrig af mode

Hvis du havde håbet på at høre en forkortelse for noget helt nyt og særdeles smart, må vi skuffe dig. For vores smugkig ind i 2018 byder på endnu mere af det, som har hjulpet danske og internationale B2B-virksomheder til succes i det forgangne år.

For at opnå succes skal du have fuldstændigt styr på din B2B-virksomheds grundlæggende elementer: Det gælder om at kende dine målgruppers behov, indtage en strategisk fordelagtig brandposition, være helt i toppen på Google, have en velsmurt leadgenerator med inbound marketing, og lancere modige og salgsfremmende marketingkampagner, eksempelvis med brug af video.

Det kræver, at du mestrer alt lige fra din overordnede strategi til den visuelle, tekstuelle og tekniske eksekvering. Og når det er på plads, er det måske tid til at eksperimentere med nogle af de megatrends, som du bliver bombarderet med i tiden omkring nytår.

video er blevet allemandseje

Men skal vi fremhæve én ting, som vi tror, bliver endnu større for B2B-virksomheder i 2018, er det brugen af video. For videoers popularitet er boomet i de seneste år – og det vil kun fortsætte. Det betyder, at de fængende videoer ikke længere kun er forbeholdt store virksomheder og marketingbudgetter, men spiller en hovedrolle i snart alle B2B-virksomheders kommunikation.

så hvem skal producere dine videoer?

Et interessant spørgsmål er derfor, om flere B2B-virksomheder i løbet af 2018 begynder at have inhouse videoproduktion fremfor at outsource arbejdet til bureauer?

Vi har tidligere set samme udvikling med eksempelvis content marketing og social media medarbejdere, så med det nuværende videoboom vil der med stor sandsynlighed være en del B2B-virksomheder, som satser på inhouse videoproduktion.    

Og det kan være en god idé at insource kompetencer, men kun under de rette omstændigheder. Først og fremmest skal der produceres mange videoer, før det rent økonomisk kan betale sig at opbygge egen videoproduktion. Og hvis I vurderer, at der er økonomisk ræson i satsningen, skal I dernæst være i stand til at tiltrække de dygtigste medarbejdere til at producere de mange videoer. Og det kan hurtigt vise sig at være svært.

Hvem vinder kampen om vinderne? 

De dygtigste medarbejdere er allerede taget i et jobmarked, hvor mange virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft. Vi ser derfor et øget behov for en gennemtænkt employer branding-indsats, der gør din B2B-virksomhed mere attraktiv og forbedrer jeres muligheder for at tiltrække de dygtigste medarbejdere.

Det tager vi med fra krystalkuglen

Mange af de hypede mega trends giver spændende muligheder, men kun de allermest progressive B2B-virksomheder vil eksperimentere med dem i 2018. For langt de fleste handler det i 2018 – ligesom i de foregående år - derfor om at få endnu bedre styr på det grundlæggende marketingarbejde.

Velkommen til 2018. Lad det blive endnu et spændende arbejdsår. Med masser af video.  

Psst: Hvorfor ikke give dig selv en ekstra god start på 2018? Download vores nye e-bog om brandpositionering, og styrk din B2B-virksomheds placering i kundernes bevidsthed.

Download e-bogen "Sådan tager dit B2B-brand en stærkere position"

 

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Matti Leth



Udviklingen af en succesfuld strategi for B2B-brands beror i høj grad på den svære oversættelse af tekniske spidsfindigheder til købeklar kundeværdi. Og netop denne proces mestrer Matti med sin kompromisløse nysgerrighed og tekniske fascination – i kombination med stor strategisk forståelse og evne til at producere fængende tekster.