servicefilosofi

Pravdas servicefilosofi

Kald os bare gammeldags.

Men vi tror fuldt, fast og inderligt på værdien af klassiske dyder, når det kommer til service.

Ydmyghed. Mod. Passion. Nærvær. Ærekærhed.  

Vi ved godt, at disse ords betydning bliver udvandet i disse år – jo mere vi allesammen bruger dem. Men de er kernefundamentet for vores forretning, ja for hele vores eksistensberettigelse.

Og derfor er disse værdier omdrejningspunktet for alt, vi laver.  

Det betyder ikke, at du som kunde altid har ret.  

Faktisk forbeholder vi os retten til at have ret de fleste gange, når det kommer til design, digitale aktiviteter og kommunikation.

Men du har derimod ret til et ligeværdigt, respektfuldt forhold med os, hvor vi lytter... intensivt. Og hvor vi tager din tid, dine penge og dine ambitioner seriøst... Hver gang!

Dine servicerettigheder:

  1. Som kunde har du ret til at blive behandlet som den vigtigste i verden.
  2. Som kunde har du ret til at stille urimelige krav – et par gange i hvert fald.
  3. Som kunde har du ret til at forvente og forlange det bedste.
  4. Som kunde har du ret til at se os som mere end et bureau.
  5. Som kunde har du ret til at give ris og ros – når det er fortjent.    

Vores servicerettigheder:

  1. Som bureau har vi ret til at overraske dig positivt.
  2. Som bureau har vi ret til at give dig svar, du ikke har lyst til at høre.
  3. Som bureau har vi ret til at se os som din forlængede arm.
  4. Som bureau har vi ret til at tænke længere end din opgave.
  5. Som bureau har vi ret til at give ris og ros – når det er fortjent.