Dansk vækstkomet vælger Pravda

29. maj 2017

Dansk vækstkomet vælger Pravda

Kort nyt fra Pravda / Salg, Branding / Dansk vækstkomet vælger Pravda

Vi er stolte af at præsentere Colibo som ny kunde hos Pravda. Colibo er en ung aarhusiansk virksomhed, som på kun få år har etableret sig som landets førende leverandør af sociale intranet (læs: intranet uden snørklet støv).

Kundelisten tæller en række private virksomheder samt offentlige og kommunale organisationer fordelt på 14 lande med mere end 70.000 brugere.  

De flotte tal er dog slet ikke nok for Colibo.

Colibo har store internationale vækstambitioner, og i januar sikrede virksomheden sig en tocifret millioninvestering.

Den store fortælling

Vores opgave er at udvikle et kommunikativt univers, der understøtter Colibos internationale ambitioner både internt og eksternt. Vi arbejder derfor med at udvikle alt lige fra virksomhedens kommunikationsstrategi til identitet og hjemmeside.

De kommunikative elementer danner tilsammen et afgørende differentieringsparameter for Colibo, hvilket styrker virksomhedens internationale positionering i et konkurrencepræget marked.

Og på trods af den hårde internationale konkurrence er ambitionen alt andet end støvet: Colibo skal blive verdens førende leverandør af sociale intranet. Det er vildt. Men med vores kendskab til virksomheden tror vi på det.

Vi glæder os til at vise jer resultatet.

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GRATIS GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Emil Fogh Barslev



Emils kvaliteter med 10-fingersystemet er som en kold cola på en varm sommerdag – de overgår altid forventningerne. Som bureauets tekstkyndige 1. styrmand navigerer Emil stilsikkert gennem junglen af komplekse kommaregler, budskabsbærende brandpositioneringer og troværdige tekster – for en stor del af bureauets kunder.