Pravda A/S udvider ejerkredsen

5. marts 2018

Pravda A/S udvider ejerkredsen

Kort nyt fra Pravda / Nyt fra huset / Pravda A/S udvider ejerkredsen

Vi er kisteglade for at kunne fortælle, at vi udvider ejerkredsen og nu byder Malene Korsholm velkommen som ny partner i Pravda.

Malene har været en fast del af Pravda siden 2012 og har i den tid gjort en enorm indsats for at udfordre og udvikle vores kunder. Hun er hundredemeter-mester i at spotte præcis, hvordan vi med størst effekt hjælper vores kunder, og hun har gjort et stort stykke arbejde i forhold til at styrke vores position som markedets foretrukne B2B-bureau.

Foruden hendes åbenlyse faglige talenter, så er Malene også et super-sympatisk menneske og en sød kollega, der med sit smittende humør og imponerende drive er et oplagt match til husets ledelse.

Ny titel, men samme fokus

Partnertitlen er dog ikke det eneste, der ændrer sig på Malenes CV. Som led i partnerudnævnelse får Malene nemlig også ny titel som Client Director.

I sin nye rolle vil hun fortsat rådgive vores nuværende og nye kunder om strategisk kommunikation, sætte baren for tårnhøj kundetilfredshed og medvirke til at sikre, at vi også høster priser for vores arbejde i de kommende år.

Er du stadig nysgerrig på Malenes nye rolle eller arbejde? Så kig forbi hendes LinkedIn-profil, eller gå på opdagelse i hendes profil her på siden.

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download guide

HENT GUIDE OM INBOUND MARKETING

Hent Pravdas guide om B2B inbound marketing og få indsigt i, hvordan du udnytter potentialet for inbound leads maskimalt.

HENT GUIDEN

Skribent

Mette Hejl



Siden 2007 har Mette bestyret bureauet med lige dele passion og perfektionisme, og hun er om nogen ansvarlig for Pravdas succes. Hendes store styrke er et irriterende enormt overblik kombineret med en uforlignelig evne til at samtænke strategi og eksekvering på højeste niveau.