Pravda får AAA sølv kreditvurdering

11. november 2016

Pravda får AAA sølv kreditvurdering

Dette års Gazelle-sæson lakker mod enden – som en velkendt circle-of-life: Børsen uddeler priserne til de fortjente vindere, som stolt fremviser det fysiske bevis for årets hårde arbejde på LinkedIn, hvor vi andre kvitterer med lykønskningerne og virtuelle high fives for det flotte resultat.

Kort nyt fra Pravda / Nyt fra huset / Pravda får AAA sølv kreditvurdering

Og i år var vi desværre ikke modtager af en Gazelle, som vi var tilbage i 2014. Men vi var tæt på med en vækst på 90,4 %, og det er vi stolte af.              

En af landets bedste kreditvurderinger
Pravdas flotte væksttal afspejler sig i den kreditvurdering, vi har opnået i 2016. For ud af mere end 500.000 danske virksomheder er Pravda blandt de 0,3 %, der har modtaget en AAA Sølv-vurdering i 2016.  

Og hvad betyder det så?

Det betyder, at Pravda over de seneste fem år har været en af landets økonomisk mest veldrevne virksomheder. Det betyder, at vi er en sund og stabil virksomhed, som man kan være rolig ved at indgå aftaler med.

Og det er et stempel, som vi er sindssygt stolte af.    

Bonusinfo
Blot 16 ud af 2.235 reklamebureauer opnåede AAA Sølv-vurderingen i 2016. Vi ønsker tillykke til de 15 andre bureauers flotte resultat og giver kredit for indsatsen.

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download e-bog

HENT VORES E-BOG OM INBOUND MARKETING

Vi er til for at gøre hinanden klogere. Derfor har vi skrevet en guide om emnet til dig. Den fokuserer på inbound marketings værdiskabende potentiale og serverer store tanker og konkrete værktøjer. Vi håber, at du kan lide den.

HENT GUIDEN

Skribent

Mette Hejl



Siden 2007 har Mette bestyret bureauet med lige dele passion og perfektionisme, og hun er om nogen ansvarlig for Pravdas succes. Hendes store styrke er et irriterende enormt overblik kombineret med en uforlignelig evne til at samtænke strategi og eksekvering på højeste niveau.