20. september 2016

TRIAX overlader ordet til installatører

TRIAX er en international leverandør af løsninger for modtagelse og distribution af TV, radio og internet-signaler. Efter tidligere at have udviklet idé og koncept til virksomhedens film Prepare to meet the New Black, blev Pravda inviteret til at udvikle en ny brandingfilm.

Kort nyt fra Pravda / Cases / TRIAX overlader ordet til installatører

TRIAX’ ambition med brandingfilmen er at kommunikere virksomhedens payoff Connecting the future ved at skitsere udviklingen fra den spæde start i 1949 frem mod i dag. Og ikke mindst med sigte mod fremtidens udfordringer.

Det er en interessant, men også klassisk, indefra og ud-fortælling med fare for at tale over hovedet på målgruppen. Pravda ønskede derfor at udfordre filmens perspektiv. Og TRIAX havde modet til at gøre det.

Fokus på målgruppens værdi
Løsningen er en brandingfilm, hvor TRIAX træder i baggrunden og overlader fortællerstemmen til virksomhedens primære målgruppe af installatører.

Resultatet trækker noget højtflyvende ned på jorden ved at kommunikere TRIAX-produkternes praktiske værdi for kunderne. Denne udefra og ind-fortælling har vakt stor tilfredshed:

"Hos TRIAX ønsker vi at kommunikere i øjenhøjde og klæde vores kunder bedst muligt på til succes. Både i går, i dag og i morgen. Og det fortæller filmen på fremragende vis. Derudover har filmen noget af det mod, som kendetegner TRIAX. For vi tør at skille os ud, og vi tør overlade vores stemme til kunderne", fortæller Head of Group Marketing, Pernille Holst Moulvad.  

Pravda har stået for idé og koncept, mens eksekveringen er lavet af Studio 1-2.

begynder_guide_inbound_marketing.png

Download e-bog

HENT VORES E-BOG OM INBOUND MARKETING

Vi er til for at gøre hinanden klogere. Derfor har vi skrevet en guide om emnet til dig. Den fokuserer på inbound marketings værdiskabende potentiale og serverer store tanker og konkrete værktøjer. Vi håber, at du kan lide den.

HENT GUIDEN

Skribent

Anne Sofie Danekilde