piccoline_Opslag-02

Piccoline/Piccolo

Pravda søger ny piccoline/piccolo

Har du udsigt til et sabbatår, og vil du gerne bruge det sammen med 27 søde og dygtige mennesker i hjertet af Aarhus? Og er du både serviceminded og selvstændig? Smilende og hamrende effektiv? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning som piccoline/piccolo.

En piccoline/piccolo er hverdagens helt. Er du?
Det lyder måske voldsomt, men den er god nok.

For som piccoline/piccolo hos Pravda, er du én af husets absolutte nøglepersoner. Det er nemlig dig, der har hovedansvaret for, at alle kollegaer og husets gæster får de bedst mulige arbejdsbetingelser. For at huset spiller. Du er hverdagens helt, der får tingene til at glide. Og det forpligter.

Hvad laver en piccoline/piccolo? 
Rigtig. Mange. Ting.
Nogle af opgaverne går igen, mens andre kan opstå ud af det blå. Så for at give dig en bedre forståelse af arbejdet har vi listet noget af det, du helt sikkert kommer til at lave:

  • Mødeopdækning
  • Varebestilling og løbe ærinder
  • Telefonpasning og gæstemodtagelse
  • Sætte frokost frem til sultne kollegaer
  • Daglig let rengøring
  • Diverse kontoropgaver
  • Og naturligvis lave (og drikke) lækre drinks, når fredagsbaren skydes igang

Du skal selvfølgelig ikke være hos os for altid. Fuldtidsstillingen er derfor tidsbegrænset til ét år, så du bagefter kan komme ud at rejse, begynde på dit drømmestudie eller noget helt tredje.

Jobbet begynder i uge 32, hvor vi alle returnerer fra sommerferie. Men allerede i uge 27 eller 28 vil du få en uges introforløb, hvor vores nuværende piccoline og alle andre kollegaer vil sætte dig godt ind i dine forskellige arbejdsopgaver.

De mange opgaver betyder, at du får et fantastisk indblik i livet på et bureau. Så hvis du har en idé om, at du på et tidspunkt vil arbejde med branding eller i forretningsverdenen generelt, er det her et godt sted at starte. 

Hvad kendertegner en fantastisk piccoline/piccolo?
Hvis du har et køligt overblik og et varmt smil, er du langt. For lad os bare være ærlige: Du får travlt. Derudover skal du have et kørekort, og hvis din kondition er i top, er det kun en fordel. Du kommer nemlig til at gå mange kilometer om dagen med indlagte trappespurter mellem vores to etager, så dit fitness-abonnement kan du roligt opsige. 

Om os
Pravda er et specialiseret B2B-brandingbureau på 27 medarbejdere. Vores fornemmeste opgave er at udvikle forskellige typer af marketingmaterialer for danske og internationale virksomheder, der ønsker at sælge til andre virksomheder. Vi laver derfor ikke reklamer for tyggegummi og hurtige biler, men det gør bestemt ikke arbejdet mindre spændende. 

Sådan søger du stillingen
Er du klar til at være hverdagens helt på vores kontor midt i Aarhus? Så send din ansøgning via linket nedenfor. Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte:

Mette Guldbæk
Project Manager / PA
mgp@pravda.dk
53 53 41 45

Ansøg her