LinkedIn_Instagram-673414-edited

Senior designer

Barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Kan du få folk til at stoppe op og se det smukke i B2B-brands? I beton. I ventiler. Og i printplader. Så ser vi frem til at modtage din ansøgning til jobbet som senior designer.

Pravda er et af landets førende bureauer indenfor B2B-branding. Vores kundeliste tæller en række af landets største B2B-virksomheder, som vi hver dag arbejder for at gøre endnu mere attraktive i markedet. Det kræver branchens dygtigste eksperter, og vi søger derfor en ny kollega, som kan slutte sig til vores erfarne team af projektledere, strateger, tekstforfattere og designere.

Om jobbet
Som senior designer hos Pravda bliver din fornemste opgave at udvikle design og koncepter, der kombinerer strategi, markedsbehov og æstetik. Vi søger derfor en æstetikker med en solid portion forretningsforståelse, som kan være med til at løse udfordringer og forløse forretningspotentiale gennem vores arbejde.

Derudover kommer du til at tage del i Pravdas spændende udvikling. Lige nu rykker vi os både brandstrategisk og visuelt, og du bliver derfor en del af et hus, hvor du på lige fod med dine kollegaer kan være med til at forme vores fremtidige udtryk.

Om dig:

  • Talentfuld designer med 5+ års professionel erfaring inden for konceptuelt arbejde og grafisk design. Du har eksempelvis arbejdet med visuelle identiteter, emballagedesign, branding eller interaktivt design.
  • Arbejder både selvstændigt og i teams.
  • Ser fordelene ved at dele og vise dine design tidligt i processen, da det skaber den bedste løsning.    
  • Udfører grafisk design til både offline og online.
  • Det falder dig naturligt at passe, vedligeholde og udvikle kontakten til husets kunder.
  • Mestrer InDesign, Photoshop, Office-pakken og Keynote (har du yderligere kompetencer, er det kun en fordel).
  • Din nuværende stilling er ikke så vigtig. Måske er du en dygtig freelancer, der søger sparring og selskab. 

Om os
Pravda er Home of Business Brands®. Og vores ambition er at være blandt de bedste til at skabe kreative og strategiske løsninger for modige og ambitiøse B2B-virksomheder på tværs af landegrænser, fagområder og markeder.

Og med dig er vi et godt skridt tættere på målet.

Vi kan tilbyde dig

  • Et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse.
  • 23 energiske kollegaer, der hver især bidrager til at udvikle fantastiske B2B-brands.
  • Lækker frokostordning og plads til snak ved langbordet.
  • En sund arbejdskultur med god balance mellem arbejdsliv og privatliv. 
  • Løn og pension, der matcher din erfaring og dine kompetencer.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til os via linket her

Hvis du har spørgsmål eller behov for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte:

Uffe Kaaris

Design Director
uk@pravda.dk
22 77 73 57

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Barselsvikariatet starter snarest muligt. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg her